Udstillinger

Klimahaus i Bremerhaven

Et meget stort globalt museum åbnet for to år siden. Man kan opleve på sin egen krop, hvordan jorden ser ud langs d. 8. længdegrad og nedunder Antarktis og videre på den anden side og ende lige nord for Bremerhaven igen.

Driftkoordinator introducerede os kort for museets koncept, der udover den meget flotte og meget dominerende "Rejse" også omfatter et science center afsnit om "de fire elementer", en klima-udstillingen (med fremtiden for rejsemålene) og et afsnit om hvad du selv kan gøre, for at reducere din klimabelastning.

Rejsen begyndte med en lang kø, og sådan en ung pilot mødte man, når man var nået frem til indgangsrummet. Køen opstod fordi man ville begrænse adgangen og udjævne tilstrømningen. Det blev løst af en 6 minutters lille introduktion. Piloten på billedet til venstre udleverer pas (hvis børnene ikke allerede har fået et pas i entreen).

Og så var det ellers at starte rejsen i fodsporet på arkitekten, der har stået for ideen bag Klimahaus.

Der var RIGTIG MANGE historier, der skulle fortælles de otte steder på jorden, hvor rejsen gjorde ophold. Et gennemgående trick var objekter, kombineret med en film på en tavs skærm samt små højtalere, der hængte på sådanne standere. Hér ved første stop i Schweiz.

I Klima-delen brugte de en magnetisk højtaler, lidt af samme slags.

Der var som sagt rigtig mange historier, mange af den meget stemningsfyldt leveret, som hér i Niger, hvor vi er på besøg i en hytte i ørkenen. Bemærk lytte-bøfferne midt for. Desværre var der ikke nogen i baggrunden, hvor jeg sad... Der var engelsk og tysk tekst (omskiftning med en trykknap), og oversættelse typisk til engelsk var foretaget af lokale tolke, hvilket gav en vældig charme i filmene. Der var mange skægge og originale film - ikke noget med at tale belærende til publikum. Godt gået!

I Sardinien var der en lidt underlig fortælling, hvor vi skulle ned i insektstørrelse. Jeg opfattede ikke hvorfor det lige var så vigtigt...

På turen over Sahara fik vi lidt ekstra oplevelser med. Vi gik på sand og der var varmt. Søjlen midt i billedet var dog en bærende konstruktion i Klimahaus, der lidt kluntet indgik i dette miljø. Andre steder gik vi på småsten og i junglen på blød skovbund (måtter, der tilsyneladende kunne tåle mosten).

Sahara har fossiler, og her er to gæster igang med pensler for at afdække nogle forstenede skeletter.

Niger'r ørken var vist med en meget stor, kvadratisk plade med indtørret flodleje med tørre-sprækker. Gæsterne trængte allerede nu til at hvile sig, så ligge-arrangementet med filmen oppe mod loftet var populær.

En meget fin feature: Pigen drejer et håndtag ude ved væggen og hiver i snoren til venstre, så hun løfter spanden i brønden. Faktisk styrer hun også en dreng med et æsel på filmen, som kører med time-lab. Et trick som må kunne bruges til noget ved en anden sammenhæng!

Nu i junglen i Cameroun. Og der var mulighed for at krydse den lavvandede flod pr. hængebro. Og man kunne såmænd godt få en fod i vandet, hvis det kneb med at sætte fødderne rigtigt.

Udover en etnologisk og geografisk rejse, var det også en biologisk rundrejse. Hér er det fiskene i det lavvandede vand i Afrika.

Efter en lidt skuffende oplevelse i Antarktis (stort fryserum uden de stemnings-billeder, man havde forventet - måske havde kulde og fugt ødelagt billeder eller projektorer?) så røg vi en tur ud i rummet for at kunne fortsætte rejsen på den anden side. Et yndet pausested. Vi var ved at være møre!

Den vel mest vellykkede del af turen, i Samoa. Med nattetur i regnskoven og især en utrolig flot strand med kirken udenfor billedet til venstre. Gæsterne går simpelthen ud i vandet for at fortsætte gennem Stillahavet til Alaska! Store akvarier ventede dernede. Billedet yder ikke stemningen fuld retfærdighed. Det var virkelig flot, god varme, god lugt.

Et andet flot rum med vand på gulvet og en hval, der var på vej nedad igen med vandet drivende ned fra halen til havet. Inuit-sang i baggrunden.

Hvert af de 8 stoppesteder på rejsen blev introduceret på nogenlunde samme facon.

Fotostat bagved et fintmasket metalnet. Hval-rester i forgrunden. Meget effektfuld brug af afstande og uskarphed, der virkelig var livagtigt. Et trick, der også må kunne bruges i andre sammenhænge.

Ak ja, ude i det store midterrum så var halogen-projektørerne i dette klimarigtige hus tændt, alt mens ovenlyset fra solen totalt dominerede rummet. Trist detalje, der viste at intet vokser ind i himlen.

Science Center delen var ikke noget at skrive hjem om. Denne balancebom var moget sjov, fordi det faktisk var lidt udfordrende at få vandet til at havne i balance gennem haveslangen.

Inde i en dråbe eller noget andet stemningsfuldt med et par glasplader, noget vand i svag bevægelse og en koncentreret lille lysgiver. Lidt Olafur Eliasson agtigt. Men slet ikke interaktivt, selvom man jo bare selv kunne gribe (lidt) ind.

Fabrikantens navn.

En opstilling om konvektion. En væske med perlemor eller glimmer. Sådan noget virker jo lidt langsomt, fordi dyppekogeren i midten først skal varme og dernæst skal væsken i bevægelse. Men det virkede faktisk udmærket. I baggrunden kunne man (bag det tynde kar) vælge et billede - trekantsstave, der kunne roteres (atmosfære, vand, mangma).

Opvarmningen var fastlagt til et bestemt tidsrum (tryk bare én gang), og så endte det automatisk med en nedkølingsfase (=lampen tændt).

Google Earth styret med gulvplade. Glimrende feature, især den bjergfilm over Afghanistan, som jeg prøvede. Kvinden hér har valgt Los Angeles, og hér er betragtningsvinklen næsten lodret nedad, hvilket gav en dårlig oplevelse. Muligvis kunne hun have ændret noget i sin betjening, men jeg tror det ikke. Men det kunne faktisk godt være et godt bud på at bruge Google Earth på et Science Center.

Otte kupler (syv med adgang) viste forudsigelser for rejsens besøgsmål. Hvordan ville det være i 2050 eller år 2100? Desværre kedelige oplæsninger og meget få egentlige effekter. Ikke meget besøgt.

Historierne i kuplerne var ledsaget af lidt planche-stof udenfor. Som hér for Schweiz og smeltende gletchere.

Endelig i området der handlede om hvordan man selv belaster miljøet / klimaet. Billetterne skulle skannes (stregkode), men måtte slet ikke have nogen folder eller æselører, for så virkede det ikke (sådan gik det for os). Enormt kikset. Men for en del gæster lykkedes det. Adgang til en række "suiter" med forbrugsvaner (rød lampe = optaget), bagerst et par bil-simulatorer om energivenlig kørsel.

I supermarkedet. Med stregkode-aflæser. Er jo set før, men måske faktisk en god løsning? Jeg ved det ikke, for jeg kunne ikke prøve - og havde heller ikke tiden. Man fik til slut en printet opsummering.