Trek i Nepal november 2011

Poul og Nina havde længe planlagt en tur til Nepal og Indien i dette efterår. Vi valgte af flere grunde en tur sent på året, således at vi startede i Nepal med et tehus trek med guide og bærer, og bagefter tog vi videre til Darjeeling (Indien), Agra (med Taj Mahal) og Mumbai. Og med tog i Indien.


24.11.
Nina og vores guide Maule Tamang ved søen i Pokhara. De mange både bruges til at færge hinduer over til en ø med en helligdom. Udsigten mod bjergene minder på mange måder om udsigten fra Luzern mod syd over Vierwaldstätter søen. Meget flot!


Udsigt fra vores hotel "Base Camp Resort" mod Annapurna South og Hiunchuli toppene med de sidste stråler sollys.

25. Nov: Transfer til Nayapul, trekkingturen med te-huse starter. Nayapul - Ulleri

Hængebro over Bhurungdi Khole ved Bamgara. Vi skal dog ikke den vej!


Overrislede rismarker efter Hille. Det er ikke fordi at der skal gøres klar til en ny afgrøde (de kan høste to gange), men fordi at vandet kvæler ukrudtet. Og vand har de nok af.


Efter Tikhedhungga (hvor vi har krydset floden på en hængebro) starter stentrapperne 500 meter i vejret.


På disse stentrapper bliver selv vores bærer Asok Tamang svedig. Det stenarrangement, som han sidder på, er netop beregnet til pauser for bærerne. Vi er på hovedvejen, hvor al transport med æsler, heste og på menneskeryg passerer.


Skolebørnene på bakkeskråningen kan se til skolen (på den anden dalside) og om morgenen er det en leg nedad bakke, men om eftermiddagen må de også op ad de utallige trin. Men pigerne pludrede og snakkede lystigt, mens de overhalede os.


Undervejs var der mange steder bønder beskæftiget med at forarbejde rishøsten. Hér er en kvinde igang med at sortere frø og agner fra hinanden, mens et gedekid spankulerer forbi.


Første gæstehus (tehus) overnatning i Super View Guest House i Ulleri. Jeg har netop været i bad og hen på værelset på 1. sal, da der er underlige lyde i gården. Det er en stor karavane med muldyr med varer til købmandsgården, der også ligger i gæstehuset.
Det var sjovt at se, hvordan både dyr og mennesker havde rutinen i dette hårde arbejde.

26. Nov: Ulleri - Ghorepani

Efter en kold nat, hvor vi var glade for de lejede dun-soveposer, startede vi med te og kort efter dejlig, ny-lavet morgenmad. En dejlig terrasse!


Maule og Asok får også morgenmad. Turisterne betaler en høj pris for maden, som man forventer vi køber på gæstehuset. Maden er god og varieret, og når man bestiller i god tid, så står den på bordet på klokkeslettet! De lokale hjælpere får selvfølgelig deres mad til en helt anden, lav pris.


Inden Banthanti bliver det skov. Det gik stadig op ad bakke, men - som på billedet - med få lige stykker, og plads til en tår vand i skyggen eller ude i solen. Vand på flaske kan købes allevegne.


Vi skal over en side-flod, der ikke er så stor, men krydses skal den. En rigtig pæn passage i øvrigt på en etape, der ellers ikke få så flot som de andre dage.


Oppe i Nangge Thanti var der bl.a. dette flotte, nyopførte gæstehus, hvor både dyr og mennesker tog en tidlig frokostpause. Vi fortsatte lidt endnu og drak så vores te. Frokost ventede vi med.


Så er vi kommet til Ghorepani (2.874 moh) og er indlogeret og har spist frokost. Det blev tåget, og jeg valgte at gå en eftermiddagstur væk fra hovedvejene. Her mødte jeg to store piger med en flok geder på vej hjem til Ghorepani. Puha hvor var deres brændekurve tunge!

27. Nov: Ghorepani - Poon Hill - Tadapani

Tidligt op og kun med lyset fra pandelygterne op til Poon Hill, 3210 moh. Hundekoldt er det, og vi venter på solens første stråler, som hér rammer Annapurna South (7.319 m) og såmænd også knolden (der lige kan anes), der er Annapurna 1 (8.091 m).


Så kom der også sol til os og til Dhaulagiri (8.167 m) lige tv. for Ninas hoved. Der er rimfrost på buskadset.


Vi får spist morgenmad på vores glimrende Hungry Eye Lodge og begiver os opad igen. Igen udsigt mod Annapurna South.


Vi går nu på en bjergryg, hvor skyerne kommer ind fra højre, men udsigten til bjergene mod venstre er stadig intakt. Det er Fishtale bjerget (Machapuchare, 6993 m), der ses til venstre. Det er i øvrigt aldrig blevet besteget - og siden forsøgene i 50'erne er det blevet respekteret som helligt.


Frokostpause i Banthanti (ikke den samme flække som på vej op). De pralede på de hvide skilt af deres pizza'er, så det måtte jo afprøves. Og de var lækre, men manglede italienske krydderier. Min Fanta var et par år for gammel...


Ny skal vi til at krydse Bhurungdi Khola, som var den dal, vi forlod ved Ulleri. Nu ligner bjergene de japanske alper.


Og efter at vi har krydset floden nede i dybet, så skal vi opad stentrapper og op i skyerne til overnatningsstedet i Tadapani. En svedig sag, og et varmt bad ventede os ikke!

28. Nov: Tadapani - Ghandruk

Men næste morgen var de klamme skyer væk og der var flot i Tadapani. Vi boede temmelig spatansk til venstre i Himalaya Mountain View Lodge.


Dette var i godt vejr udsigten fra hotellets forside mod vistnok Annapurna 3.


Tilbage til gæstehusets fællesrum (der hér undtagelsesvis ikke var opvarmet), hvor vi netop skal til at spise morgenmad. Havregrøden var muggen. De fleste andre gæster er oppe og igang før os, men vi skal ikke have en lang vandring denne dag, så vi tager den lidt med ro.


Nedenfor Bhaisi Kharka går vi i tæt skov, som de selv betegner som jungle.


Fremme i Ghandruk indlogerer vi os i Annapurna Guest House, byens bedste hotel. Spiser frokost udendørs i solen. Lige ved siden af hører vi lyde, hvor efterårs pløjningen med to stude er igang.


Vi leger turister den eftermiddag i Ghandruk. Hér er vi på museum. Det er bærer Asok, der poserer.


En dekoreret slangerod med Tallerkensmækker omkring.


Vi havde Walter Moers Kaptajn Blåbjørns 13½ liv med som oplæsning. Den holdt fra Kastrup Lufthavn til Mumbai's lufthavn (afrejsen). Hér læser Nina, mens vi nyder en stor Guldtuborg (brygget i Nepal).
Et dejligt gæstehus.

29. Nov: Ghandruk - Birethanti

Igen en dag med vandring ned ad bakke. Hér på vej ned mod Chane.


Og lidt senere i Kimche, hvor der virkelig var gang i landbruget. Høsten var i hus, og folk er ikke fattige. Turismen drypper en del af sig, og det er jo rigtig fint!
Vi endte nede i Birethanti, hvor stierne mødes. Vi boede rigtig fint på Moon Light Lodge. Den lille by dernede var enormt livlig midt på dagen med turister af alverdens oprindelse, men efter 14 så blev der stille og aftenen var så dejlig!

Transfer to Kathmandu

På landevejen vest for Pokhara var der mange reklamer for øl. Fx for Tuborg.


Hvad gør man så? Ikke andet end at bremse og håbe at de to TATA lastbiler får overhalet hinanden inden vi bliver mast. Man kører jo i venstre side i Nepal.

Vores glimrende danske arrangør af denne individuelle tur var: Kipling Travel.
Nepal arrangør (underleverandør): Explore Himalaya

Det var virkelig meget kompetent behandling. Og ikke urimeligt dyrt. Så tak for det!


Den skarpsindige læser vil have opdaget, at jeg er stor fan af de europæiske Alper. Hvordan var så denne oplevelse af verdens højeste bjerge sammenlignet med de hjemlige Alper?

På den afstand af toppene, som vi var på, så kunne man overhovedet ikke fornemme at bjergene var dobbelt så høje som Alperne. De virkede faktisk nogenlunde så høje som Matterhorn, Jungfrau og Mont Blanc. Jeg er overbevist om, at kommer man tættere på bjergene, så vil deres fulde højde virkelig kunne mærkes. Men det var vores årstid ikke til.

Det er virkelig hårdt arbejde at komme op, hvor der er bjerge at se. Der skal kæmpes med de mange højdemeter. Ingen hjælpemidler som tandhjulsbaner og svævebaner. Dertil kommer at der er to dages rejse fra Europa til Kathmandu, læg så mere end end dags rejse på landevej. Og hjem igen.

Man skal kort sagt give sig god tid og gøre sig klart, at forskellene mellem Alperne og Nepal mere er befolkningen, landbruget og et tillæg af subtropiske klima-zoner. Bjerg-oplevelsen er såmænd ikke så forskellig. Hvis man ikke ligefrem vil bestige et meget højt bjerg.

Altstätten Stadt - GaisSt. Gallen - Teufen - Gais - AppenzellGossau - Urnäsh - Appenzell - Wasserauen