Fællesture til Alperne -> Matterhorn Gotthard Bahn (vest)
-> Matterhorn Gotthard Bahn (øst)
-> Gornergrat Bahn
-> Dampfbahn Furka Bergstrecke
-> Svævebanen Stalden-Gspon
Udflugter fra Täsch
Disse udflugter med vandreture er oplagte, når man ligger på camping i Täsch, 1.438 moh.
Hvis du bruger disse ture uden at være med på Pouls rejse, skal du være hjertens velkommen! Jeg vil være taknemmelig, hvis du som tak for lån fortæller om dine oplevelser på turene og giver nye råd og ideer!

Område / sværhedsgrad Beskrivelse Vandring i timer Godt vejr Dårligt vejr Byer undervejs
Gornergrat

3
Heldagstur: Med toget til Zermatt. Tandhjulsbanen op til Gornergrat, sid i højre side (3.090 moh). Vi starter med at nyde udsigterne mod Monte Rosa massivet. Panoramaet er Alpernes flotteste! Så vender vi næsen mod Matterhorn, der endnu ikke har fået skyer på. Vi går via Riffelsee, forbi Riffelberg (godt frokoststed) mod Grüensee. Flot syn tilbage til Matterhorn. Vi slutter i Sunnegga 2.288 m (kaffe på terrassen) og tager "metroen" ned til Zermatt. X - Zermatt
Kleine Matterhorn

2
Heldagstur: Med svævebanen fra Zermatt til den utrolige top Kleine Matterhorn 3.883 moh. Luften er meget tynd heroppe! Tur ud på gletcheren og ned i ishulerne. Det er herfra den letteste 4.000 + top starter, nemlig til Breithorn 4.159 m. På vejen ned kan vi spise madpakkerne i mellemstationen Furgg. Kaffe i nederste mellemstation Furi, hvorfra vi går ned til Zermatt af en af alpernes mest idylliske vandrestier via Zmutt. X - Zermatt
Jungen - Moosalp

2
Heldagstur: Med toget til St. Niklaus. Lille svævebane (udenfor Erlebnis Card) op til Jungen 1.955 moh. På højdevej langs den stejle bjergside fremad. Efter at have krydset Embdbach og lidt op ad bakke kommer vi til frokosten (madpakke) med fantastisk udsigt. Videre langs akvadukter (og et par tunneler) og græsgange til Moosalp 2.048 m, hvor der er betjening. Postbus af forrygende snoet vej ned til Stalden, hvor vi tager toget hjem. 6 X X Stalden
Grächen - Herbriggen

3
Heldagstur: Med toget til St. Niklaus. Med postbus op til Grächen 1.619 moh. Meget idyllisk vandring med udsigt frem til Nadelhorm 4.327 m og over dalen til Weisshorn 4.506 m. Lidt opad bakke. Frokost (madpakke) ved Riedbach. Så bliver bjerget lidt mere barskt og stien sværere. Vi holder højden lang vej, indtil vi skal ret meget nedad til Herbriggen. Hernede er der en hyggelig lokal café, hvis vi skal vente på toget hjem. X - -
Gspon

2
Heldagstur: Med toget til Stalden. Med svævebanen via Staldenried til Gspon. Svævebanen hér er nok alle modelbyggeres forbillede! Let vandring mod Finilu, hvor der er en eng til at spise frokosten (madpakke). Udsigter både mod Weisshorn og mod nord til Lötchberg massivet. Retur lidt højere oppe på bjerget. Og samme vej hjem. 3 X - Stalden
Furka Pass

2
Heldagstur: Med toget via Brig og Furka Basis Tunnel til Realp. Her skifter vi til den fantastiske Dampfbahn Furka Bergstrecke, der kører over Furka Passet på den oprindelige strækning. Billetten er dyr, men Erlebnis Card giver 50%. Turen op over passet er uden sidestykke. Se indtryk fra turen. Toget gør et ophold i pashøjden før tunnelen i 2.163 m. Vi spiser frokost i det autentiske hotel i Gletch 1.757 moh. Vi går ned langs banen af en flot vandresti ned til Oberwald i 1.368 m. Og så tager vi ellers toget hjem igen. X X Brig
På "hylden"

3
Halvdagstur: Vi går langs banen til Zermatt 1.605 moh., undervejs ser vi Matterhorn dukke op. Igennem byen og op med "metroen" til Sunnegga 2.288 m. Nu går vi på højdevejen mod nord ad en ikke særlig benyttet - men nem vandresti. Via Tufteren 2.215 og inden Täschbach begynder vi at zigzag'e ned til Täsch. X X Zermatt
I dalen

1
Halvdagstur: Täsch - Randa - Herbriggen i dalen. Vi kigger nærmere på det store stenskred nord for Randa. Der er meget flot hér i dalen. Herbriggen ligger i 1.253 m. - X Randa

Et Erlebnis Card til tog og postbusser i området omkring Matterhorn Gotthard Bahn skal vi ha'. Det giver 5 frie rejsedage. Til de vigtigste svævebaner og Gornergrat halv pris rejsedagene.

Kort: Matterhorn Mischabel Zusammensetzung 1:50.000, Bundesamt für Landestopografie, 5006

Sværhedsgrader, vandretider og højdeniveau
Jeg har inddelt sværhedsgraderne fra 1 til 5 som følgende:

1 Let – Vandringerne er lette og relativt korte på gode stier.

2 Let til middel – Vandringerne er nærmest lange traveture på jævnt underlag, men med stigninger og fald.

3 Middel – Vandringerne er mere krævende med stejlere passager, men kan klares med er rimelig god kondition. Underlaget kan være ujævnt og stenet.

4 Krævende – Vandringerne er ret krævende. Deltagerne må have god kondition og være udholdende. Der kan være passager, hvor du må tage hænderne til hjælp eller skal forcere store stenblokke.

5 Meget krævende – Vandreerfaring er nødvendig. Svære passager, dog uden klatring. Konditionen og udholdenheden skal være virkelig god.

Sværhedsgraden vil ofte være en kombination af turens længde, terrænets beskaffenhed samt stigninger og fald. En lang vandretur i et meget let terræn kan derfor godt have en lavere sværhedsgrad end en kort tur med mange stigninger og fald.

Lange opstigninger kræver en god kondition, hvorimod lange nedstigninger især er belastende for knæene.

Vandretid

Den angivne tid er den effektive vandretid, hertil skal lægges pauser og transport.

Når der på nogle ture er angivet en kort vandretid, betyder det derfor ikke, at man kun er ude i naturen i kort tid. Alle vandredage varer som regel fra morgen kl. 9 til sidst på eftermiddagen.

Højdeniveau

De opgivne højdemeter er turens start- og slutpunkt samt dagens højeste punkt. Der vil derfor ofte forekomme flere stigninger og fald i løbet af dagen.

Tak til Ruby Rejser for denne udmærkede beskrivelse, som jeg har valgt at følge.