 |
||||||
| Mariazellerbahn | ||||||
Besøgt i maj måned 2009 En fantastisk bane, der er et must for alle jernbane interesserede. 84 km lang smalsporsbane med den enestående smalle sporvidde 760 mm., anlagt således fordi man ved banens start i 1906 i høj grad drev banen som en tømmerbane fra et stort savværk i byen Gußwerk 7 km længere sydpå end Mariazell. Banen består idag af en 48 km lang etape dels på det åbne land mod nord fra St. Pölten til Klangen, dels igennem dalene fra Klangen til Laubenbachmühle. Herfra går det opad med 28 promilles stigning til pashøjden i tunnelen før Gösing (900 m.o.h.) og i et fantastisk flot terræn videre til Mariazell (i 849 m.o.h.), hvor forlængelse mod Gußwerk er nedlagt. |
||||||
 |
||||||
| Der er tre sådanne moderne elektriske tre-vogns togsæt 4090, der tager en hel del af lokaltrafikken i hele banens længde. Det tager 2½ time at gennemkøre hele strækningen - hvilket ikke giver en særlig høj gennemsnitsfart. Foto fra Winterbach. |
||||||
 |
||||||
| Winterbach er et glimrende udgangspunkt for oplevelser på banen. Der er ikke trafik om aftenen, men alligevel fremstår banegården oplyst og kan sagtens rumme liv (der trives en lille, social kreds omkring en nostalgi-biks og smugkro forenden af pak-bygningen. |
||||||
 |
||||||
| Winterbach er den øverste ende af en sløjfe på bjerget. Morgentoget 9:18 har netop forladt stationen i retning mod Mariazell med cykelvogn og pakvogn lige efter lokomotivet af typen 1099. |
||||||
 |
||||||
| Ötcherbär regional-ekspres på vej på af bjergetapen i anden del af sløjfen, dvs. med snuden mod St. Pölten, men faktisk på vej op til Winterbach og Mariazell. Fra Winterbach station kan man se alle tre "etager" af banen, dvs. nederst i Laubenbachmühle (hvor der er god plads til ekstra tog - nogle tog vender hernede og betjener kun dal-etapen), noget senere på stedet hvor fotoet er taget, og endelig efter en runde om en bjergknold ved selve stationen, hvor retningen igen er med snuden mod Mariazell (dvs. mod syd). |
||||||
 |
||||||
| Ötcherbär tog passagerer med i Winterbach og starter med at passere nedenfor Hotel Winterbach, som er et glimrende hotel at bo på, når man vil glæde sig over banen. |
||||||
 |
||||||
| Der er passagerer til morgentoget sydpå mod Mariazell. Ikke mindst vandre-turister bruger banen. Bemærk arbejdstoget til højre, som havde god tid til at være ude på job på strækningen mellem de kun 6 daglige tog i hver retning. Den grønne træbygning rummer den omtalte nostalgi-biks (og smugkro). |
||||||
 |
||||||
| Togene på Mariazellerbahn kører ikke altid så præcist. Også denne morgen er lokaltoget forsinket mere end fem minutter, men det forhindrer ikke hjertet i at hoppe, da det dejlige tog triller til "perron". |
||||||
 |
||||||
| Forbavsende nok er vognkassen stor nok til at tilbyde fire sæder på tværs af vognen. Det gælder dog ikke for alt for granvoksne folk. Men pænt er der i de gamle vogne. |
||||||
 |
||||||
| Morgentoget triller forbi hotellet i Winterbach. Bor du der, så prøv at få balkon! |
||||||
 |
||||||
| Ötcherbär kører et kort løb fra Mariazell til Gösing og retur først på eftermiddagen. Der er ikke mange med toget denne dag, og det er som om at have toget for sig selv - bare for at se den flotteste strækning en ekstra gang! Her over Saugrabenviadukt. |
||||||
 |
||||||
| I Gösing løber lokomotivet om, så vi kan komme retur mod Mariazell. |
||||||
 |
||||||
| Togets personale på to mand suppleres af stationsforstanderen, der med et rødt flag og selvlysende grøn vest spærrer vejen ned til det store hotel i Gösing. Lokomotivet er på vej tilbage til togstammen. |
||||||
 |
||||||
| Korte, hyppige tunneler og viadukter ind imellem præger turen mellem Gösing og Erlaufklause. Fra Gösing til Annaberg er det langs den dybe Angerbach tal (som på fotoet over Klausgrabenviadukt og ind i Kleiner Klausgrabentunnel). Fra Annaberg til Wienerbruck bl.a. langs en opstemmet sø, og endelig i det utrolige kalkstens landskab (Zinken) mod Erlaufklause. Lokomotivets trykluftbremse oser godt med olie-dampe, så man nærmest får indtryk af at der er skjult en dieselmotor derinde. |
||||||
 |
||||||
| Endnu et omløb i Mariazell og Ötcherbär bliver klar til returrejsen op til St. Pölten. Bemærk 1. klasses vognen forrest. I weekender og på fridage er der indsat flere vogne, herunder en spisevogn. |
||||||
 |
||||||
| Ikke alene er pladsen på tværs af vognen noget snæver, men især på langs er det småt. Sidder man overfor hinanden, så gælder det om at flette ben. |
||||||
 |
||||||
| I Laubenbachmühle er der godt med plads til at stille ekstra materiel til side. Her holder et regionaltog på sidesporet og venter på at skulle sættes i drift senere på dagen. Der er sådan set ingen by hér, men den geografiske beliggenhed i fladt terræng lige inden bjergetapen gjorde stedet anvendeligt til en større banegård. |
||||||
 |
||||||
| Det elektriske togsæt afventer i Laubenbachmühle krydsning med det første tog mod syd, som vanen tro er 10 minutter forsinket. |
||||||
 |
||||||
| I Ober Grafendorft går stikbanen fra mod Mank. Denne type diesel skinnebus tager nogle af de korte løb mellem St. Pölten og Laubenbachmühle. |
||||||
|
||||||
|
