 |
|
| En succes sagde farvel
Lederen var på gaden med bladet Jernbanen d. 29.4. 2015 D. 2. november 2015 om aftenen satte tog sig i bevægelse fire steder samtidig. I Amsterdam, Basel, Prag og København. De karakteristiske rød-hvide vogne kom afsted, nogle af dem skulle ud på en omvej, før de næste morgen kom frem til hver sit mål. Fælles for alle disse 24 vogne var, at det var sidste gang de skulle køre turen. Det var også sidste gang det schweiziske personale betjente passagererne, for de var nemlig fyret. Ja, der er selvfølgelig tale om nattoget. En sørgelig og lærerig historie om togdrift, som var populær hos de rejsende, elsket af personalet og som tjente som fordelertog for op mod halvdelen af langdistance togrejsende til og fra Danmark. 185.000 rejser blev det til med toget til eller fra danske stationer i 2013. Målt på antal rejser og belægningsprocent var nattoget et produkt i fremgang, langt flere blev befordret end nogensinde i det samlede danske IC Nat system, som ellers dengang blev betegnet som en succes. Nattoget førte (til april 2014) spisevogn med hvid dug og tre retters mad til og fra København og Jylland via Kolding. Sovevogne med stivede lagner, liggevogne med uro til langt ud på natten. Cykler. Det ”danske nattog” var en gren af et større netværk af tysk drevne nattog. Vi er bare så uheldige, at uden toget, har rigtig mange ikke nogen alternativer med tog. Da de rejsende i juni 2014 blev spurgt af DB, hvad de ville gøre uden nattoget svarede 75%, at de enten ville opgive rejsen eller tage flyet. Tak for kaffe! Med det lukkede danske nattog og nattoget Hamborg/Berlin - Paris mister Europa nogle af de større internationale nattogs forbindelser. Europa har hurtige- og højhastighedstog i dagtimerne, som ebber ud om aftenen og giver plads til (færre) nattog, der i de sene aftentimer og tidlige morgentimer tilmed tager lokale vogne med i supplement til dagtogene. Det hele kan ligesom hænge sammen. Man strander ikke helt, hvis der er forsinkelser. Billetter til det ene tog gælder også til det andet. Der er samarbejde hen over landegrænserne. Tendensen i Europa går den anden vej i dag. Togdrift fragmenteres: Regionale tog støttes af stater og regioner. Langdistance tog kører uden offentlige tilskud. Der konkurreres benhårdt mellem nationale jernbaneselskaber. Togdrift er uden tilskud en dyr ting: Der betales høje afgifter for at køre på skinnerne, der betales energiafgifter og CO2-afgifter, der betales også moms nede i Tyskland. Der er bestemmelser for personale og deres hviletider. Flyene betaler intet af dette. Når der så også skal køres fortjeneste ind til ejerne, er nattogene alvorligt i farezonen. Der er oprør i den tyske forbundsdags transportudvalg. 10.000 skriver under på en protest mod nedlæggelsen af det danske nattog, demonstrationer på perronerne. Transportminister Magnus Heunicke er ked af situationen. Men så vi det ikke komme? Den ulige konkurrencesituation er tydelig, privat drevet ”fri togtrafik” giver plads til hemmelighedskræmmeri og høje krav til fortjeneste. Nettet i Europa er ved at falde fra hinanden. Handling er nødvendig. Poul Kattler |
|
|
