![]() |
|||
Dette område fra søerne Thunersee og Brienzersee til Jungfra-massivet er nok det flotteste sted i Schweiz. Området rummer den mondæne by Interlaken mellem de to søer og skisportsstederne Grindelwald, Wengen, Mürren og Lauterbrunnen. Området er rigt forsynet med bjergbaner og svævebaner, som om sommeren giver de besøgende en storslået bjergoplevelse. Der er udfra Grindelwald rigtig gode vandremuligheder. ![]() Foto er taget fra udflugten med svævebane Grindelwald - Pfingstegg, videre til højre op til hytten ved Bäregg. Her blev vi mødt med sne og blæst, mens vi holdt pause. |
|||
En anden udflugt er med Berner Oberland Bahn lidt retur mod Interlaken og togskift i Wilderswil til Schynige Platte Bahn, en tandhjulsbane, der løfter os fra 580 m til 2100 m: Herfra går der en flot, flot vandretur med bl.a. denne udsigt: ![]() mens man traver i retning mod Faulhorn, Bachsee og slutter ved topstationen for svævebanen Grindelwald First. |
|||
![]() Retur med svævebanen til Grindelwald efter 6 timers vandretur i blandet vejr. Så er der turen fra Interlaken over Brienzersee til Brinz, hvor man stiger om til vel nok Europas mest berømte bjerbane, Brienzer Rothorn Bahn, der kører med damp (og den dag, vi var der, også med diesel): ![]() |
|||
Oppe af bjerget er der virkelig er flot. Man kan også møde nogle af de allestedsnærværende køer. ![]() Så er der topturen op til Jungfraujoch med Jungfraubahn med togskifte til Jungfrau Bahn i Kleine Scheidegg: ![]() Slut-banegården er med sine 3500 m. over havet Europas højest beliggende banegård. 100 meter over banegården ligger observatoriet Sphinxstollen. Gennemsnitstemperaturen her er ikke over frysepunktet selv i juli og august. Se mere om Jungfraubahn hér. ![]() Udsigten hér er ned mod Condordia Platz ad Europas største gletcher Aletchgletcheren. En uforglemmelig oplevelse i godt vejr. I Wengen kan man besøge hotel Bellevue og se Andi Engi's enorme havebane med RhB - udstyr. ![]() |
|||
Ved Lauterbrunnen er der et par yderst spektakulære vandfald. Her er vi oppe bagved Staubbachhubel, hvor lidt vand fra vandfaldets rand sender store dråber ned foran os. ![]() Fra Campingpladsen og Grindelwald er der skøn udsigt mod Eigers berømte nordside, som er en af de største klatre-udfordringer i Europa. Her ser vi Eigers top i solnedgangen: ![]() |
|||