Metro og letbaner i Amsterdam

Der er sikkert andre, der bedre beskriver alt om sporvogne og metroer i Amsterdam (fx Wikipedia). Lad mig dog tage en vinkel om forskelle mellem metro og letbaner/moderne sporvogne. Fotos er mestendels fra marts 2016. Her er en sporvogn på linje 10 ude at vende ved linjens sløjfe ved endestationen i Azartplein ved kanalen IJ. Klassisk sporvognslinje, der dog mest kører i eget tracé og kun undtagelsesvist blandet med øvrig trafik, bortset fra ved vejkryds. Udstigning til lave perroner i højre side i køreretningen. Kørestrøm fra luftledning med 600 volt jævnstrøm og en enkelt pantograf. Typen er Combino fra Siemens, en type vogn, der er helt dominerende og indføres fra 2002.

Længere ude i udkanten af byen er alle linjer udført som letbane, dvs. med separate små stationer og tracé som en jernbane. Dog ikke indhegnet. Foto af linje 1 i parken ved Sloterplas. November 2014.

Nyeste generation metrotog fra 2013. Type M5 fra Alstom fast koblet med seks vogne. Kører blandet med ældre type vogne på linjerne 50 og 53. Trækker 750 volt jævnstrøm fra sideskinne (gul). Fotograferet ved depotet ved Isolatorweg.

Endestationen på linje 50 fra 1997 på Isolatorweg. M5 togsæt med de røde døre, og et ældre blå-hvidt togsæt M4 fra spanske CAF ved perron. M4 er udført som tovognes sæt og er fast koplet med to sæt (altså fire vogne). Der er høje perroner på hele metronettet.

Metrolinje 51 er en spændende hybrid linje mellem metro og letbane. Hér klar til afgang på Amsterdam CS. Type S1 eller S2 indført i 1990. Der er døre i begge sider, for metroens endestationer er ikke udført med vendesløjfer.

Disse togsæt er ligesom M4 vognene dobbeltvogne og fast sat sammen i sæt, så de kører med fire vogne. Linje 51 er hér fotograferet ved Station Zuid på vej sydpå. Bemærk pantografer, der er lagt ned, da toget kører med slæbesko fra en tredje skinne med 750 volt på vejen fra Amsterdam centrum.

Nu klappes pantograferne op. Toget gør klar til at køre videre på en fælles strækning med sporvogn 5 sydpå med 600 volt jævnstrøm fra pantograf.

På fællesstrækningen mellem sporvogn 5 og Metro 51 (otte stationer) er der en pussighed. Da banen blev anlagt i 1990 var typen 12G helt ny og var forsynet med en beskeden lavgulvs sektion i midten. Og i øvrigt med udstigning til lav perron som på hele sporvognsnettet. Metroen derimod har høj perron. Så de otte stationer er udført i ekstra længde og den sydvendte (kortere) del er med lav perron beregnet på sporvognene. Og den nordvendte (længere) perron til metroens M4 tog. En særlig pussighed er at 12G vognene er nogle meter kortere end de nye sporvogne af typen Combino. Dvs. at de nu lidt ældre sporvogne på linie 5 ikke uden videre kan erstattes af andre nyere sporvogne - uden at perronerne skal bygges om! Foto fra station Uilenstede.

Den nyeste sporvognslinje i Amsterdam er linje 26 til IJburg fra 2005. Den løber som letbane hele vejen, bortset fra på forpladsen på Amsterdam CS, hvor den føjer sig ind sammen med de øvrige sporvogne. Typen Combino er lidt ændret, bl.a. af hensyn til den lange tunnel Piet Heintunnel, som linje 26 netop er på vej ind i på foto. Typen kan også medtage et par cykler per togsæt. Bemærk den faste strømføring, som er gennemført ved tunnelen. Foto fra station Rietlandpark. Amsterdam er dermed endnu et eksempel på hvordan moderne sporvogne, letbaner og metroer i praksis flyder sammen.